Søfartsteknisk Forening - en forening aktiv i mere end 90 år

3. september 1915 - tog 19 personer, der alle var beskæftiget i søfartserhvervet, initiativet til at stifte Søfartsteknisk Forening. Formålet med denne forening var at etablere et forum, hvor medlemmerne kunne mødes til faglige drøftelser, foredrag og aflægge besøg på virksomheder samt fremme det kollegiale forhold blandt medlemmerne. Inspirationen til stiftelsen af denne forening kom fra udlandet - først og fremmest fra England, hvor lignende foreninger med samme formål havde eksisteret i mange år.

Ved det første møde udgjorde foreningens medlemstal 77. I dag er medlemstallet ca. 200, hvilket har været niveauet i de sidste årtier. I 1915 var skibsfart og skibsbygning en forholdsvis omfattende og vigtig industri for Danmark, og der var dengang et stort behov for et forum, hvor det var muligt at udveksle viden og erfaringer, og om nødvendigt få nogle gode råd. Foreningens ambitioner var set med datidens øjne store. Man havde således planer om at etablere et egentligt domicil og herunder også et bibliotek med faglig litteratur. Domicilet blev aldrig en realitet, men foreningen formåede at opbygge en mindre samling af faglig litteratur, som var til rådighed for medlemmerne. Denne samling er dog i dag nedlagt.

På foreningens første møde, der blev afholdt den 15. oktober 1915, meddelte foreningens første formand, overingeniør H.H. Blache, at nogle af møderne skulle holdes som ”rent festlige sammenkoster, for at medlemmerne kan have god lejlighed til at lære hverandre at kende under behagelige former”. Foreningens virke op igennem årene har været tro mod sit oprindelige formål.

I den nævnte tale blev det sagt, at ”Søfartsteknisk Forening er Dem selv”. Det var således op til medlemmerne at tage initiativ til at dele deres viden og erfaringer med de andre medlemmer. Denne videndeling omfattede foredragsvirksomhed og udarbejdelse af artikler, som blev offentliggjort i foreningens årsberetninger i de første mange år. De emner, som foredragene og artiklerne omfattede, var mangfoldige, f.eks. hydrodynamik, anlæg af havne, farvandsregulering, fastsættelse af arbejdsløn, konstruktion af undervandsbåde mm. Foredragene og artiklerne afspejlede foreningens sammensætning og interesser, og mange af artiklerne er selv den dag i dag særdeles læseværdige og efterlader det indtryk, at den faglige kompetence blandt medlemmerne også dengang var høj.

Foreningen så det desuden som sin rolle at fremme og repræsentere søfartserhvervets forhold over for de politiske interesser. Endvidere tilbød foreningen at medvirke til løsning af eventuelle konflikter mellem de virksomheder, som medlemmerne var ansat i, og til dette formål etablerede foreningen et voldgiftsnævn. Det fremgår dog ikke, om dette nævn nogen sinde blev anvendt i praksis.

Siden stiftelsen af foreningen er også andre foreninger og grupperinger opstået, som ligeledes har til formål at fremme udvekslingen af faglig viden og erfaring inden for det maritime erhverv. For 50 år siden indledtes et samarbejde med Dansk Ingeniørforening, i dag IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), med henblik på tilrettelæggelse af fælles møder. Dette samarbejde blev senere udvidet til at omfatte Ingeniør-Sammenslutningens skibsgruppe, Gruppen af frie Skibsteknikker og Søfartens Fremme. Samarbejdet mellem de pågældende foreninger og grupperinger førte til, at Skibsteknisk Selskab blev dannet i 1971, og inden for rammerne af denne paraplyorganisation etableres der løbende foredrag, konferencer, virksomhedsbesøg mm.

Selvom det i dag er Skibsteknisk Selskab, der står for tilrettelæggelsen af foredrag mm., så afholder Søfartsteknisk Forening fortsat to til tre selvstændige arrangementer om året. Nogle af disse arrangementer har fokus på det faglige, f.eks. besøg på virksomheder og institutioner, der indgår i ”Det blå Danmark”. Andre af arrangementerne har derimod mere fokus på det kulturelle og sociale element, hvilket er i god overensstemmelse med foreningens formål og tradition. Af foreningens arkivalier fremgår således, at man som afslutning på årets aktiviteter i årene 1929 til 1971 afholdt en fest med efterfølgende dans. Selvom der ikke mere afholdes sådanne gallafester, så er det sociale element fortsat af betydning for foreningens virke. I mange år er der blevet afholdt en kegleaften med damer, hvor det på forunderlig vis lykkes alle deltagerne at vinde en præmie. I de seneste år er der i stedet afholdt en sommerfest med middag og hvor vo kommer lidt ud og sejle.

Kvaliteten af en forenings arbejde er i vidt omfang afhængigt af det arbejde, der udføres af sekretæren. De personer, der gennem årene har påtaget sig dette arbejde, er alle kommet fra klassifikationsselskabet Lloyd’s Register, og det er næppe forkert at mene, at den kontinuitet og kvalitet, der har præget foreningssekretærens arbejde først og fremmest skyldes, at de forskellige sekretærer har haft samme basis.

Siden foreningens stiftelse i 1915 har det maritime erhverv i Danmark ændret sig meget. Dengang var skibsbygningen et af de væsentligste områder, og mange af foreningens medlemmer var beskæftiget på skibsværfterne. Globaliseringen har betydet, at de fleste af de danske værfter i dag er lukket, og hovedvægten i dansk søfart er i dag rederierne og de virksomheder og institutioner, der på forskellig vis støtter anskaffelse og drift af skibe. Den produktionsmæssige side udgør dog fortsat en vigtig del af ”Det blå Danmark”, idet fremstilling og eksport af maskiner, konstruktions-materialer og forskellige udstyrsdele i stort omfang har overtaget værfternes rolle. Foreningens medlemskreds har gennem årene været et repræsentativt billede af den danske, maritime industri, hvilket fortsat er tilfældet.

Søfartsteknisk Forening har nu eksisteret i næsten 100 år, og efter et sådant åremål er det passende at stille spørgsmålet: Om foreningen fortsat opfylder et meningsfyldt behov? Det er en kendsgerning, at oplysning om faglige spørgsmål på udmærket vis varetages af Skibsteknisk Selskab og andre foreninger. Der er imidlertid et væsentligt forhold, der adskiller Søfartsteknisk Forening fra de øvrige grupperinger og foreninger, nemlig den store faglige bredde, som er repræsenteret blandt medlemmerne i foreningen. Medlemskredsen udgøres i dag af ledende personer fra rederierne, klassifikationsselskaberne, forsikringsselskaberne, skibsværfterne, motor- og udstyrsproducenterne, myndighederne m.fl. Det bør i denne forbindelse også bemærkes, at medlemskab af foreningen er begrænset til personer. Virksomheder kan således ikke blive medlemmer. Med nogen ret kan det hævdes, at foreningens formål og virke på mange måder repræsenterer ”Det blå Danmark” - og dette længe før begrebet blev almindeligt kendt og anvendt. En del af foreningens medlemmer er pensionister, hvilket blandt andet betyder, at der er et meget stort erfaringsgrundlag at trække på.

Et særligt kendetegn for foreningen er det netværk, som foreningen stiller til rådighed for medlemmerne. Den teknologiske udvikling inden for skibsfart har i lighed med andre transportformer inden for de sidste årtier været stor, og der er intet, der tyder på, at denne udvikling ikke vil forsætte i fremtiden; snarere tværtimod. Sådan er det også med udvikling af reguleringen af sikkerheden og sundheden for skibe og for den regulering, der har til hensigt at beskytte det maritime miljø mod forurening fra skibe. For at kunne overskue de meget komplekse problemstillinger, der i dag opstår, og for at kunne træffe de bedste beslutninger, er der behov for stor viden og mange faglige kompetencer. Ingen kan vide alt, og det er derfor godt at vide, at der er nogle, man kan spørge til råds, hvis og når man har et spørgsmål, der ligger uden for ens eget fagområde eller erfaring. For at lette tilgangen til dette netværk har foreningen udviklet en hjemmeside, hvor en af de vigtigste faciliteter er relevante oplysninger om de øvrige medlemmer.

Foreningen vil således også i fremtiden bestræbe sig på at støtte medlemmerne i deres bestræbelser på fortsat at udvikle ”Det blå Danmark”, og samtidig forsøge at gøre dette på en måde, der gør det muligt for medlemmerne ”at lære hverandre at kende under behagelige former”.