Arrangement: Onsdag 9 December 2020, 17-18:30 (Teams møde, link sendes efter tilmelding: stf@dnvgl.com)

De lange analyser af shippings fremtid har længe tegnet alt andet end lovende udsigter for, at erhvervet indenfor en overskuelig fremtid kan blive lønsomt. Kan der i fremtiden overhovedet sikres afkast af de store investeringer, som skibsfarten er afhængig af og kan der foretages nye investeringer i udvikling, som kan give en konkurrencemæssig fordel?


I kontrast til de lange analyser står de skvulp, som forskellige segmenter oplever fra tid til anden, senest tankmarkedet under Covid-19 krisen i foråret, og som giver anledning til, at rederiernes ledelser taler om, at ”nu vender det”!
Hvad ligger bag de lange analyser, og er skibsfarten præget af et ”konen med æggene syndrom”?
Hvorfor har man ikke en mere forsigtig tilgang til de perioder, hvor markedet for en kort tid retter sig? Hvilken indflydelse får miljø- & klimakrav, ændrede produktions- og samhandelsmønstre, og hvad med Covid-19 krisen på fremtidens skibsfart?
Baserer ledelserne i rederierne sig for meget på de kortsigtede tendenser og overser man de bagved liggende lange tendenser.


Til at belyse udsigterne, udfordringerne og mulighederne i det lange lys, har vi inviteret Christopher Rex, som er hovedforfatter på publikationen ”Shipping Marked Review”, der udgives af Danmarks Skibskredit.
I tillæg vil Christopher Rex fortælle lidt om en del af Skibskredittens kommende rapport: ”A Pathway to Zero-Carbon Shipping”